Om Holger Danske

Holger Danske er en dansk sagnhelt som de fleste forbinder med kasematterne på Kronborg. Her sidder han nede i en af kasematterne og sover. Myten fortæller, at når Danmark kommer i krig og har brug for hjælp så vågner Holger Danske og frelser landet.

Er Holger Danske en reel historisk person der har levet? Der er usikkerhed om Holger Danske er en konkret historisk person. Holger nævnes i Rolandskvadet fra tidlig middelalder, hvis historiske kerne går tilbage til 778. Kvadet fortæller om den frankiske konge Karl den Stores nevø Roland, der anførte den frankiske hærs bagtrop. De blev overfaldet af baskere i Pyrenæerne på vej hjem til Frankrig efter et felttog i Spanien mod Saracenerne. Roland og den frankiske bagtrop kæmpede tappert mod overmagten. Men alle frankerne blev dræbt.

I slutningen af kvadet fortælles om ridderen Holger (Ogier), der fører den frankiske hær til sejr over saracenerne. Der er imidlertid usikkerhed om Holger stammer fra Danmark eller Ardennerne.

Ifølge legende var Holger en dansk kongesøn, der var blevet placeret som pant (gidsel) af sin far danske kong Gudfred hos Karl den Store for at undgå yderligere krig mellem Frankerriget og Gudfreds rige, som måske omfattede Jylland. Det var denne konflikt med Frankerriget, der senere gav anledning til bygning af Dannevirke og etablering af Hedeby. Samtidig begyndte vikingerne at plyndre Frankerrigets kyster - vikingetiden var i gang.

Historien om denne ridder lever videre op gennem middelalderen og bliver gendigtet af forskellige forfattere. Bl.a. Har B.S. Ingemann, H.C. Andersen og i nyere tid har Ebbe Kløvedal Reich gendigtet historien.

 

Holger Danske til Skjern

Danske Skjern statuen kom til Skjern den 2. maj 2013 og her kan du se tv klip fra begivenheden

Holger Danske kom til Skjern



Brandingekspert



Gammel kærlighed



Informationsmøde